En fræk kvinde spiste bare i supermarkedet og betalte ikke for maden. Da en medarbejder bad hende om at betale for skaden, lavede hun sådan en skandale, at hele butikken blev vendt på hovedet 😱😨
Den dag var butikken næsten tom, og kun overvågningskameraerne så, hvordan en kvinde i en mørk frakke og med et rødt tørklæde langsomt gik hen til yoghurt-disken.
Hun kiggede sig omkring, sørgede for, at der ikke var nogen i nærheden, fjernede roligt låget og begyndte at spise på stedet, som om det var det mest normale i verden. Derefter tog hun en banan, skar den, spiste den og smed skraldet i udsalgsboksen. Derefter åbnede hun en pakke småkager, spiste nogle få og gemte resten pænt bag andre produkter.
Da en ung ekspedient gik forbi, troede han først, at kvinden bare kiggede på produkterne. Men da han så den åbnede pakke i hendes hånd, gik han høfligt hen til hende:
— Fru, De skal betale for det, De har åbnet. Det betragtes som et beskadiget produkt.
Hun blev forskrækket, som om hun var blevet fornærmet.
— Jeg har kun smagt! Jeg har ret til at vide, hvad jeg køber! Deres butik går ikke konkurs af en enkelt yoghurt, og jeg er pensionist! — råbte hun så højt, at selv kasserne næsten hoppede.
— Smagning er for prøvesmagninger, — forklarede ekspedienten roligt. — Et åbnet produkt betragtes som ødelagt. Ingen vil købe det.
— Sig ikke til mig, hvad jeg skal gøre! — råbte hun. — Jeg kommer her hver dag! Jeg har rettigheder! Og alt dette er opfundet for at snyde folk!
Hendes råb genlød gennem hallen. Nogle kunder stoppede for at se, hvordan hun gestikulerede med armene og beskyldte butikken for alle mulige forseelser — fra “dårlige produkter” til “diskrimination mod pensionister”.
Men højdepunket kom, da ekspedienten roligt foreslog at ringe til lederen.
— Ring til ham! — råbte hun. — Lad ham forklare mig, hvorfor ældre bliver røvet! I burde give alt gratis! Jeg er pensionist!
Kvinden var sikker på, at hun havde fuldstændig ret, men det, som butikkens medarbejdere gjorde, chokerede alle 😱😱 Fortsættelse i første kommentar 👇👇
Lederen kom hurtigt. Han kiggede på den tomme bæger, derefter på kameraet og til sidst på hende.
— Betal for produktet, ellers ringer vi til politiet — sagde han kort.
Kvinden blev bleg, men forsøgte stadig at opretholde illusionen om, at hun havde ret.
— Tag jeres penge! Jeg har jo allerede betalt, hvem tror I, jeg er? — hvæsede hun og smed pludseligt mønterne på gulvet, som om hun gjorde butikken en tjeneste.
Og da hun gik, mumlede hun stadig for sig selv:
— JEG kommer ALDRIG tilbage til denne butik! I har lige mistet en kunde på grund af jeres grådighed!
Hun gik stolt mod udgangen, som om hun var den, der havde lært lektien.
Medarbejderne kiggede på hinanden. En mumlede stille, næsten hviskende:
— Heldigvis…
Hans kolleger kunne næppe holde smilet tilbage.
