Den mærkeligste familie på fem personer kommunikerede med gøen og knurren, og deres øjne så i forskellige retninger 😱
Denne familie boede i et halvt sammenfaldet hus, omgivet af skrald og aggressive hunde. Indenfor var der næsten ingen forhold til et normalt liv, og beboerne i huset kunne hverken læse eller skrive.
Men hvad kunne få mennesker til at opføre sig så mærkeligt? Historien om denne familie viste sig at være langt mere skræmmende, end man kunne forestille sig 😢
I den lille bjergby Odd i West Virginia bor der omkring 800 mennesker.
I 2004 kom fotografen og dokumentaristen Mark Light dertil — en forsker i usædvanlige menneskelige historier. Han ville filme de lokale beboeres liv og vise de sociale problemer i dette afsides område.
Hans ankomst vakte dog straks mistro. Ved det første møde reagerede nogle lokale aggressivt og ville ikke lade den fremmede komme for tæt på.
Først efter en lang samtale lykkedes det Light at forklare, at han ikke var kommet for at gøre grin eller skabe billig sensation, men for at forstå livet hos mennesker, som næsten ingen talte om.
Da han endelig kom til Whitaker-familiens hus, åbnede der sig et tungt syn: et gammelt, halvt nedbrudt hus, skrald rundt om gården og mange urolige hunde.
Familiemedlemmerne — Betty, Lorraine, Ray, deres bror Freddie og fætteren Timmy — levede næsten helt isoleret. Deres tale var usædvanlig og lignede ofte enkelte lyde, knurren eller korte udråb. De havde ikke fået grundlæggende uddannelse og beherskede ikke de simple færdigheder at læse og skrive.
Senere fandt Light ud af, at en af årsagerne til familiens mange problemer var en mangeårig tradition for ægteskaber mellem nære slægtninge. I 1937 blev en fætter og kusine gift i deres slægt, og lignende forbindelser fortsatte i de følgende generationer.
Med tiden førte det til alvorlige genetiske konsekvenser, som påvirkede familiemedlemmernes fysiske og psykiske tilstand.
Men det, der overraskede Light mest, var noget andet.
Trods deres skræmmende udseende, fattigdom og mærkelige adfærd var Whitaker-familien ikke farlige mennesker. De var venlige, stille og forsvarsløse — en familie, der havde langt mere brug for hjælp, forståelse og medfølelse end fordømmelse.
