Banditter i skoven angreb en pige i uniform, fordi de troede, hun var forsvarsløs og ikke kunne gøre modstand. Men i samme øjeblik trådte en anden ud af skovens dyb, og allerede et minut senere stod drengene på knæ og bad om nåde 😱😨
— Du forstår vel godt, at ingen vil høre dine skrig her, sagde en af dem, mens de omringede pigen på en smal skovvej.
De havde været på opgave i tre måneder og var af kedsomhed begyndt at lede efter nogen at hænge sig i. Og så stod der en ung pige i uniform, alene, uden ledsager. De syntes, hun virkede helt forsvarsløs.
— Du er nok vores nye sygeplejerske, grinede den anden. — Skal du behandle mig? Det gør ondt her, sagde han og pegede på brystet, før han brød ud i høj latter.
De andre udvekslede blikke, kom med grove jokes og forsøgte at ramme hende med ord. En af de mest frække gik tættere på og lod hånden glide gennem hendes hår:
— Så blødt… sådan noget har jeg ikke rørt ved i lang tid.
Pigen stod helt stille. Indeni snørede alt sig sammen af frygt, men hun tillod sig ikke at vise det. Hun vidste, at hvis hun viste svaghed, ville det kun blive værre.
— Lad mig være. Ellers kommer I til at fortryde det, sagde hun med rolig stemme.
— Se lige, hun kan tale, hånede fyren med den barberede nakke. — Og vi troede, du var stum.
De lo igen. En af dem tog et skridt frem, klar til at fortsætte med håneriet.
Og netop i det øjeblik lød et dybt, dæmpet brøl inde fra skoven…
Store tjenestehunde dukkede frem bag træerne. De bevægede sig hurtigt, sikkert og fuldstændig lydløst. Og i næste sekund ændrede alt sig.
Hundene stormede frem. Drengene nåede slet ikke at forstå, hvad der skete. Den ene efter den anden endte de på jorden, beskyttede sig med armene og skreg af frygt. Dyrene fulgte ordrer præcist og lod dem ikke komme på benene igen.
Latteren forsvandt øjeblikkeligt.
— Få dem væk! De bider! råbte en af dem og forsøgte at kravle baglæns.
Pigen så roligt til. Nu var der hverken frygt eller tvivl i hendes blik.
— Please… få dem til at stoppe… vi vidste det ikke… sagde de andre hastigt.
Først dér gav hun en kort kommando. Hundene trak sig øjeblikkeligt tilbage, men fortsatte med at kontrollere situationen.
En af angriberne, forpustet og med rystende stemme, spurgte:
— Hvem er du?..
Pigen rettede på kraven på sin uniform og svarede roligt:
— Major i specialstyrkerne. Og det her er mine tjenestehunde. Jeg er også på opgave. Bare ikke for jer — for jer er den vist allerede slut.
Skoven blev stille igen. Og denne gang lo ingen længere.
